Virker sneglegift kun på dræbersnegle?
Nej, de forskellige typer sneglegifte på markedet, virker på alle snegle i haven. Snegle med hus er nyttedyr, men de vil også kunne finde på at spise sneglegift, og vil dø som følge der af.
Øl tiltrækker også snegle med hus
Diverse sneglefælder med øl som virkemiddel, tiltrækker også snegle med hus på. Bruger du ølfælder, kan du derfor overveje at bruge fælder med smalle indgange. Huset på ryggen af de ”gode snegle”, vil så ofte kunne forhindre at disse går i fælden.
Bekæmp dræbersnegle med omtanke!
Med ovenstående in mente, bør du overveje hvor og hvordan du bekæmper dræbersneglene. Drysser du hele din have til med sneglegift, vil det gå ud over de snegle der er nyttedyr også.
Rådet herfra er derfor altid, at bekæmpe dræbersnegle med omtanke. Er sneglene et problem eller ej? Bekæmp dem der, hvor det giver problemer. Eks. i drivhuset.