Leopardsnegl (limax maximus)
Leopardsneglen er en af de største nøgensnegle vi har herhjemme. Den kaldes også for plettet gråsnegl, stor kældersnegl og pantersnegl. Men dens karakteristiske udseende, gør dog at leopardsnegl er en meget rammende betegnelse for sneglen.
Sneglen er oftest grålig, men kan også optræde i mørkere nuancer tæt på sort. Fælles for sneglene er dog de karakteristiske pletter, som gør sneglen let at adskille fra de andre nøgensnegle i haven.
Den voksne leopardsnegl kan blive helt op til 20 cm.
Leopardsneglen er ikke den store skadesvolder i haven, da den primært spiser rådnende plantedele og svampe. Sneglen ses ikke så ofte, da den primært er nataktiv.
Leopardsneglen er udbred i hele Danmark, og træffes i skove og haver.
Den kan også tag ophold i og omkring huse, hvor der er meget fugt. Deraf har den fået sit andet kælenavn stor kældersnegl fra.
Leopardsnegle kan bekæmpe dræbersnegle i haven
Når du bekæmper dræbersnegle i haven, er det værd at være opmærksom på at leopardsneglen kan hjælpe dig med dette. Leopard snegle spiser bl.a. dræbersneglenes æg og unger, og kan på den måde hjælpe dig med at holde bestanden nede.
Leopardsneglen er meget territorial, og vil jage andre snegle væk eller udrydde dem. Sneglens størrelse og hastighed gør det muligt for den at indhente fx. dræbersnegle, hvorefter den kan såre eller dræbe dem.