Den iberiske skovsnegl kaldes også for dræbersnegl. Sneglen vinder større og større udbredelse herhjemme, og er så småt ved at udkonkurrere den almindelige sorte danske skovsnegl.

Iberisk skovsnegl har fået det ildevarslende kælenavn på grund af dens glubende appetit for planter i vores haver. Endvidere har sneglen en tendens til kannibalisme, hvorfor begrebet dræbersnegl ikke er helt taget ud af den blå luft.

Iberisk skovsnegl er en invasiv art fra Sydeuropa

Den iberiske skovsnegl er en invasiv dyreart, og har ikke tidligere hørt til den naturlige fauna på vores breddegrader.

Sneglen stammer oprindeligt fra det sydlige Europa omkring den iberiske halvø og det sydlige Frankrig.

I den oprindelige omgivelser udgør sneglen ikke det store problem. De tørre og varmere omgivelser hindrer dens spredning. Den er med tiden kommet til vores breddegrader, formentligt bragt hertil som blind passagerer på træ, jord og planter importeret fra de sydlige himmelstrøg.

I Danmark og store dele af det øvrige Nordeuropa har den fundet de perfekte omgivelser. Kølige og fugtige omgivelser, og færre naturlige fjender. Siden 1991, hvor den først blev observeret i Danmark, har den spredt sig mere og mere, og findes nu over det meste af landet.

På grund af sneglens status som invasiv art, må den bekæmpes hele året rundt, da den er en trussel mod bl.a. den naturlige bestand af sort skovsnegl i Danmark.

Udseende og kendetegn

Den iberiske skovsnegl har som øvrige skovsnegle ikke noget hus. Den minder af størrelse meget om den velkendte danske skovsnegl, men hvor den danske er helt sort, vil den iberiske som udgangspunkt variere noget mere i farverne. Den mest udbredte farve er den rødbrune udgave, men arten findes i nuancer fra næsten helt hvid, til rød, og endda meget mørkebrun.

I de mørkebrune og rødlige varanter, kan den iberiske skovsnegl forveksles med de alm. danske skovsnegle: Sort skovsnegl og rød skovsnegl.

En god tommelfingerregel til at genkende den iberiske skovsnegl fra de danske, er mængden af snegle på et givent område. De danske skovsnegle vil ikke have samme tæthed som den iberiske. Store mængder snegle er derfor et tegn på at det er dræbersnegle.

Den iberiske snegl bliver som voksen 7-15 cm lang.

Sneglens æg

Fra august måned til sidst på efteråret lægger dræbersneglene deres æg. En enkelt snegl kan lægge omkring 400 æg, så det bliver hurtigt til mange, hvis ikke sneglene bekæmpes.

Æggene der er 3-4 mm i diameter, lægges gerne i klaser af omkring 30 æg. De små æg er næste helt glasklare når de lægges, men skifter derefter farve til hvid. Ældre æg vil få en lidt mere gullig farve.

Den iberiske skovsnegl vil placere sine æg i mørke, fugtige omgivelser, som kan yde beskyttelse ind de skal klækkes. De typiske æglægningssteder er under tæt bunddække, vissent løv, ved gamle træstubbe eller større grene på jorden, kompostbunker, grenbunker, under natursten. Ja, stort se alle tænkelige steder, hvor der er mørkt og fugtigt i haven.

Æggene klækkes efter 1-2 uger, og ud kommer de små snegle. Det er de små snegle som overvintrer i haven, og bliver til et problem det følgende år. De voksne snegle dør når vinteren sætter ind, hvor i mod de små snegle kan gemme sig i jorden og under grene og sten som kan yde beskyttelse mod vinteren.

Vil du vide hvordan du kan kende forskel på dræbersneglens æg og den røde og sorte skovsnegls æg, kan du prøve Naturstyrelsens bestemmelsesnøgle til snegleæg.

Billeder af iberisk skovsnegl / dræbersnegl