Sneglefri Ferramol – sneglegift til dræbersnegle
I kampen mod dræbersneglene, finder der flere produkter, som du kan bruge til bekæmpelsen. Et af dem er Sneglefri Ferramol, som er en sneglegift til brug i have og drivhus.
Sneglefri Ferramol er et middel der er godkendt til bekæmpelse af dræbersnegle i have og drivhus. Bekæmpelsesmidlet er et lyseblåt granulat (sneglekorn), små piller, som strøes ud på de steder hvor sneglene færdes.
Hvordan virker Sneglefri Ferramol sneglegift?
Sneglegiften virker ved at det indeholder et lokkemiddel (hvedemel), som tiltrækker dræbersneglene. Sneglene spiser pillerne, hvor efter kombinationen af stoffer i giften optages i sneglen. Sneglene vil herefter stoppe med at indtage yderligere føde, og vil trække sig tilbage til deres skjulesteder, hvor de går til grunde.
Sådan bruger du sneglegift
De små giftkorn/sneglekorn strøes ud på de steder, hvor du ved at der normalt er dræbersnegle. Det kan f.eks, være i staudebedet, i køkkenhaven, under bunddække, i kompostbunken eller i drivhuset. Strø det ud med lidt afstand, så der er noget der ligner 10 cm mellem hvert giftkorn.
Du kan bruge Ferramol både til forebyggelse, og til aktiv bekæmpelse af sneglebestande i haven.
Sneglegiften holder kun i en vis periode, før du skal strø en ny portion ud. Kommer der perioder med regn, vil kornene suge vand til sig, og både miste lidt virkning, og begynde at få i opløsning. Det er derfor smartes at anvende sneglegiften i tørvejrsperioder. En behandling holder typisk i 3-4 uger, men hold øje med tilstanden på giftkornene. Er de helt opløst, er det ved at være tid til en genbehandling.
I drivhuse og væsthuse udsættes giften ikke for elementernes rasen, og overvander du ikke kornene, vil sneglefiften typisk holde noget længere i de indendørs omgivelser.
Brug Ferramol hele sæsonen
Sneglefri Ferramol virker på både unge og voksne dræbersnegle, og du kan derfor med fordel starte bekæmpelsen tidligt på sæsonen. Begynd allerede i april måned med at drysse giften ud på de steder, hvor der plejer at være problemer med dræbersnegle. Herefter forsætter du bekæmpelsen hele sommeren, og drysser mere Ferramol ud, når det tidligere ser ud til at være opløst.
Ved at starte tidligt på sæsonen, sørger du for at tage mange af de små dræbersnegle, og forhindrer dermed at de vokser op og kan lægge æg. Det giver den mest effektive bekæmpelse.
Sneglefri virker på alle snegle
Når du anvender Ferramol sneglegift, skal du være opmærksom på at midlet virker på alle snegle, altså også dem som ikke gør skade i din have. Sørg derfor for kun at bruge giften, der hvor du har problemer med dræbersnegle.
Er giften farlig for dyr og mennesker?
Ferramol er ikke giftig for mennesker og andre dyr end snegle, og bl.a. pindsvin, fugle eller sågar hunden, tager ikke skade af at spise hverken Ferramol eller snegle der har indtaget Ferramol.
Ferramol er endda godkendt til Økologisk brug, hvor det må anvendes til aktiv bekæmpelse af dræbersnegle.