Hvor kommer dræbersneglen fra?
Dræbersneglen eller iberisk skovsnegl, stammer oprindeligt fra området omkring Sydfrankrig og den iberiske halvø. Trods dens oprindelse under sydligere himmelstrøh, har arten siden spredt sig til store dele af bl.a. Nordeuropa, formentligt fordi den er blevet transporteret hertil med jord, træ og planter, som er importeret i det sydlige Europa.
Sneglen betegnes som en invasiv art, da den ikke tidligere var naturligt forekommende på vores breddegrader. Men nu hvor den har fundet her til, har den nærmest fået optimale levebetingelser, da vores fugtige klima passer den rigtigt godt.
Dræbersneglen har derfor spredt sig til de fleste dele af Danmark, og er til stor gene for mange haveejere.
Se her hvordan du kan bekæmpe dræbersnegle i din have.