Ølfælder til dræbersnegle
Der findes en række effektive fælder til dræbersnegle. Nogle af de mest effektive er ølfælder, som tiltrækker sneglene.
Ølfælder er effektive, da øl er et særdeles fremragende lokkemiddel til dræbersnegle. Fælderne findes i et utal af varianter, men fældes for alle er at øllet skal lokke sneglene ind i fælden, hvorefter de nemt kan indsamles.
Sådan virker en ølfælde
Ølfælderne er typisk ganske simpelt indrettede, da det ikke kræver den vilde teknik for at fange snegle. Flere typer fælder er plastikbokse, som har huller i siderne, så sneglene kan kravle ind i fælden. Fældens indretning består typisk af nogle kar, hvor øllet hældes i.
Ølfælden opsættes i områder, hvor du har problemer med mange dræbersnegle. Det kunne være køkkenhave, i drivhuset eller ved kompostbunken.
Sæt fælden frem når tusmørket begynder at indfinde sig, og kig til den senere på aftenen. Står fælden et sted med mange snegle, vil du næsten med garanti finde snegle i din ølfælde.
Snegle er ikke ølkendere
Dræbersneglene er heldigvis ikke ølkendere, så du behøver ikke købe de dyre dråber til dem. Den billigste øl fra dit lokale discountsupermarked er rigeligt god til at lokke dræbersneglene til.
Finder du en gammel øl hjemme gemmerne, er den også helt og aldeles anvendeligt til brug i sneglefælder.
Hvor kan du købe ølfælder?
Du kan købe sneglefælder til øl i alle byggemarkeder og havecentre. Typisk vil du også kunne finde sneglefælder i varehuse og hos nogle lokale supermarkeder og købmænd. Hvilken type fælder du kan købe varierer lidt. Skal du ud i specialfælder og avancerede fælder, må du typisk online og købe ølfælderne i en webshop.
Eksempler på ølfælder
Ølfælder kommer i alverdens afskygninger. Herunder kommer nogle eksempler på ølfælder.