Nemaslug – Nematoder til bekæmpelse af dræbersnegle i haven
Nemaslug er et produkt du kan bruge til biologisk bekæmpelse af snegle i haven. Det består af Nematoder (små rundorme), som angriber specielt de små dræbersnegle i haven.
Vil du undgå at bruge sneglegift mode sneglene, kan det være du skal overveje at prøve Nemaslug, hvor du anvender et af naturens egne våben mod sneglene.
Hvad er Nemaslug?
Nemaslug er er et sneglemiddel der består af Nematoder, som er små gennemsigtige rundorme af arten Phasmarhabditis hermaphrodita. Nematoderne er op til 0,5 mm store, og kommer i pakker med op til 30 millioner styk.
Nemaslug opløses i vand, og vandes ud i din have, hvorefter rundormene angriber sneglene.
Nematoderne er ved udvanding i deres ineffektive stadie, hvor de opsøger snegle, som de kan inficere.
Nematoderne tiltrækkes bl.a. sneglenes slim, som de kan føle hen til sneglene. Når sneglen er fundet, vil nematoderne angribe sneglen via dens åndehul. Her vil de inficere sneglen, der herefter stoppe med at indtage føde, graver sig ned i jorden, hvor den vil dø.
Nematoderne vil opformere sig i den døde snegl, hvor larverne lever af den næring, som sneglen indeholder. Når næringen er opbrugt, frigives de nye Nematoder, som søger ud i den omgivende jord efter nye snegle at inficere.
Biologisk sneglebekæmpelse
Nemaslug kan bruges til naturlig bekæmpelse af dræbersnegle, og det udnytter et af naturens egne våben mod snegle. Rundorme findes naturligt i jorden, og der er derfor tale om et produkt til biologisk bekæmpelse af snegle. Nemaslug er også godkendt til anvendelse i økologiske haver og marker.
Hvilke snegle virker Nemaslug på?
Nemaslug kan bruges til bekæmpelse af “nøgne” sneglearter. Det er effektivt mod de små grå agersnegle, netsnegle og små dræbersnegle.
Effektiviteten er dokumenteret på dræbersnegle på op til 2 cm. Nemaslug er derfor et produkt, som kan være effektivt i den første del af sneglesæsonen, inden dræbersneglene vokser sig for store. Producenten anbefaler at man kan bruge det fra april-oktober.
Sådan bruger du Nemaslug
Nemaslug skal blandes op med vand. Du kan se doseringsforholdet på indpakningen. Det afhænger af antallet af Nematoder. Det er mest effektivt at bruge Nemaslug på en fugtig dag med gråvejr eller regnvejr. Solrige dage med varme kan udtørre dem, så de dør inden de når at inficere sneglene.
- Bland nematoderne op i rette dosering i en vandkande.
- Vand blandingen ud i det problemfyldte område. Brug et brushoved på vandkanden, hvor hullerne er mindst 0,5 mm store.
- Hold området fugtigt i de efterfølgende dage. Yderligere vanding kan være nødvendigt, for at holde jorden fugtig.
- Nematoderne er nu typisk effektive i 6 uger, hvor de i denne periode vil kunne angribe nye snegle.
Du bør se markant færre synlige snegle i løbet af 4-5 dage.
Lok sneglene til
En anden mod at bekæmpe på, er at lokke sneglene hen til et område med Nemaslug. Du kan dyppe agurkeskiver og salatblade i Nemaslug-blandingen, og lægge dem ud på steder med snegle. Dræbersneglene er desuden kannibaler, så klip evt. en snegl over og placér den samme sted.
Køb Nemaslug online
Det er p.t. ikke muligt, at få Nemaslug på det danske marked. Vi følger situationen.
Opbevar på køl
Vær opmærksom på at hvis du ikke skal bruge produktet med det samme, skal det opbevares i køleskabet. Det samme gælder hvis du ikke bruger det hele på en gang. Den resterende del skal opbevares på køl, ellers vil nematoderne udtørre og gå til grunde.
FAQ om Nemaslug
Er Nemaslug farligt for mennesker og dyr?
Nej. Nematoder er naturligt forefindende rundorme, som kun angriber sneglene i haven. De gør ikke skade på mennesker og kæledyr.
Kan produktet blive for gammelt?
Ja. Nematoder er levende dyr. De har derfor en begrænset holdbarhed. Du kan se holdbarhedsdato på indpakningen.
Hvordan opbevares produktet?
Nemaslug skal opbevares i køleskabet ind til det anvendes.
Kan Nematoder bruges hele sæsonen?
Nemaslug er afhængige af at jordtemperaturen befinder sig mellem 5˚ og 30˚. Det vil typisk være april-oktober, hvilket er nogenlunde samme periode som dræbersneglene er mest aktive.
Hvor hurtigt skal de udvandes?
Når du har blandet produktet op med vand, bør du udvande det i haven med det samme. Nematoder kan ikke opholde sig i vand i længere tid ad gangen.
Hvor hurtigt virker Nemaslug?
Du bør allerede kunne se resultater efter de første 4-5 dage. Antallet af synlige snegle bør være reduceret markant her.
Virker Nemaslug på voksne dræbersnegle?
Mens der er dokumenteret effekt på dræbersnegle under 2 cm, er Nemaslug endnu ikke dokumenteret effektivt mod vokse dræbersnegle. Jo større sneglene er, jo mere modstandsdygtige er de overfor nematodeangreb.
Flere ikke officielle forsøg peger dog på at høje koncentrationer af Nematoder, har en effekt på de voksne også. Eks. ved at lokke sneglene til steder, hvor du har lagt agurkeskiver eller salat dyppet i nematodeopløsningen ud.